Tema / Tekniske krav

Tekniske krav

Baggrund for eReolens tekniske valg

 

Streaming

Til streaming af e-bøger og lydbøger via eReolens hjemmeside anbefales:

Seneste version af Chrome, Firefox, Safari, Edge eller Internet Explorer på Windows 10

Seneste version af Chrome, Firefox eller Safari på nyere versioner af MacOS

 

Hvis du streamer via website til smartphone eller tablet, kan du benytte:

Seneste version af Safari på nyere versioner af iOS

Seneste version af native browser eller Chrome på nyere versioner af Android

 

Derudover kan du også streame via eReolens app.

 

Hvis du oplever, at ovenstående ikke gælder din enhed, hører vi naturligvis gerne fra dig via vores kontaktformular: eReolens supportformular
 


eReolens apps

 

IOS - iPad eller iPhone

 

eReolen

Din iPad eller iPhone skal understøtte iOS 9.3 og nyere for at kunne anvende appen eReolen. Bemærk, at den ny eReolen app ikke indeholder ny reader og player. Det er samme reader og player som den gamle app. Det er planen, at de fornyes med udvidet funktionalitet i 2019.

 

eReolen gammel

eReolens gamle iOS app er fra 7. januar 2019 lukket og kan ikke længere benyttes og hentes fra App Store. Brugere, der har den gamle app installeret, får en pop-up besked, der henviser til at installere den nye app. Bemærk, at med den nye app skal man have en enhed, der understøtter iOS 9.3 for at kunne benytte eReolens iOS app.

 

 

 

Android

Lige nu er det muligt at hente to udgaver af eReolens apps til Android, ”eReolen ny” og ”eReolen.”

De to apps eksisterer samtidigt i en periode, indtil den nye app er færdigudviklet. Når den nye app er færdigudviklet, lukker den gamle app.

 

App’en “eReolen ny”

Fra den 23. april er det muligt at hente den nye Android app i Google Play Store, hvis du har version 6.0 eller nyere af styresystemet. Appen hedder ”eReolen ny.” Bemærk at Android appen i første omgang lanceres med samme reader og player som i den nuværende app. Det er planen, at der kommer nye udgaver af reader og player i eReolens apps i 2019.
 

Nogle enheder vil, selv med den nyeste Android version, ikke kunne give en god oplevelse af den nye eReolen app. Du er velkommen til at kontakte vores support, men det er ikke muligt at hjælpe i alle tilfælde, hvis en enhed fejler. Læs mere om baggrunden for de udfordringer, der kan opleves med nogle enheder under afsnittet "Baggrund for eReolens tekniske valg".

 

App'en “eReolen”

Din smartphone eller tablet med Android skal understøtte minimum version 4.4 for at kunne få det fulde udbytte af app’en eReolen. Dog har vi erfaring med, at app’en kan fungere i begrænset omfang på versioner lavere end 4.4. Begrænsningerne dækker primært over anvendelse af streamning og prøv.

eReolen yder ikke support på specifikke Android-enheder og versioner under 4.4.  

Hvis dit styresystem er lavere end 4.4, kan du forsøge at opdatere dit styresystem. Du finder en omfattende vejledning til anvendelse af eReolens Android-app samt guide til, hvordan du opdaterer dit styresystem i din Android-enhed her

 

Windows tablet/smartphone

eReolen understøtter desværre ikke brug af Windows-smartphones eller -tablets og yder derfor heller ikke support på Windows-smartphones eller -tablets.

 

E-bogslæsere

eReolen.dk er overgået til en streamingbaseret løsning, og den nye beskyttelse af e-bogsfilerne forudsætter, at offline-læsning sker igennem en app eller et program, som ikke kan udvikles til e-bogslæsere.

Anvendelsen af streaming skyldes, at det tidligere var for let at bryde kopisikringen (Adobe DRM) på e-bøgerne, hvilket hverken var acceptabelt for os eller de deltagende forlag og rettighedshavere. Streaming-baserede løsninger er derfor en del af den generelle teknologiske udvikling på e-bogsområdet.

eReolen.dk beklager naturligvis, at det ikke er muligt at læse e-bøger fra eReolen med e-bogslæsere, men samtidig må vi konstatere, at den streaming-baserede løsning i dag er den bedste måde at beskytte bogfilerne på.

 

MP3- afspillere

Producenterne er holdt op med at understøtte DRM i deres MP3-afspillere. Derfor er muligheden for overførsel af lydbøger fra eReolen til MP3-afspillere blevet erstattet med funktionerne i eReolens nye app.  eReolens nye app giver netop mulighed for at downloade lydbøger til smartphone og tablet og på denne måde tage lydbøgerne med sig offline.