Kato er fra Sudan, men nu bor han i en lejlighed i Danmark. Her bor han sammen med sin mor og sine små søskende.
Katos mor kan ikke få ovnen i lejligheden til at virke. Alle er sultne, så Kato vil gerne hjælpe hende med at lave maden klar. Han får en idé, men det viser sig, at ideen ikke virker helt så godt, som Kato havde tænkt.
Serien Når alt er nyt er særlig målrettet begynderlæsere med en anden sproglig og kulturel baggrund end dansk.
Når man som Kato er vokset op i en flygtningelejr i Sudan, er der mange nye ting at lære, når man flytter til en lejlighed i Danmark. Letlæsning for 7-8-årige
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En virkelig fin serie med gode og gennemarbejdede letlæsningsbøger, som egner sig til at blive læst af flygtningebørn, der er i gang med at tilegne sig det danske sprog, og af danske børn, som måske går i klasse med en kammerat, som kommer fra et andet land. Her er der både læsetræning og kulturforståelse på dagsordenen