"Uldheksen ... og andre fortællinger" indeholder fire af Kim Fupz Aakesons tossede fortællinger for børn og barnlige sjæle i alle aldre; "Uldheksen", "Dragedræberen", "Tosseprinsen" og "Købmanden".
Kim Fupz Aakeson (f. 1958) er en dansk forfatter. Han har skrevet bøger til både børn, unge og voksne, filmmanuskripter, dramaer og tegneserier, og han har fået tildelt indtil flere priser og legater for sit arbejde – blandt andet Kulturministeriets Børnebogspris, Statens Kunstfonds arbejdslegat, Børnebibliotekarernes Kulturpris og Gyldendals Børnebogspris.
4 små historier i eventyrform. En af dem handler om den uovervindelige, ondskabsfulde drage med tusinder af gifttænder. Den spreder død og ulykke i dalen, men den lille pige Zora ved, atgrusomme drager tit er meget dumme, og hun bekæmper den. Der er også en fortælling om den ejesyge konge, som ikke kan få nok. Han tror, at man for penge kan købe alt -selv solen, månen ogstjernerne. Han bliver dog narret, for himmelrummets skønhed kan nydes af alle, såvel rig som fattig. Det er velfortalte underholdende historier med eventyrets klassiske elementer og morale. Desort/hvide tegninger i samme stil som forfatterens to tidligere billedbøger er spændende, originale og forfriskende anderledes. De virker nyskabende og moderne i forhold til den tegnestil, dernormalt anvendes inden for genren. Bogen er let at gå til med et enkelt sprog og store læsevenlige typer. Fin til oplæsning for de 6-9 årige. God farve-forside