I en alder af fem år forsøger Betty at gå hjemmefra. Hun pakker sin lille, røde kuffert og siger farvel. Det går slet ikke som planlagt, for Betty er ikke helt så god til at tænke tingene ordentligt igennem. I det hele taget er der flere ting, Betty ikke er så god til …
Dette er måske den vigtigste handling. Og så igen – måske ikke. Måske er den vigtigste handling kærligheden eller ikke-kærligheden, som hun møder både som barn, ung og voksen. Måske er det vigtigste de historier, der finder sted rundt om Betty.
Betty har tisset rigtig meget i sine mørke bukser, og hun har hakket lidt i bjælkerne på et grønt haveskur, dog kun på bagsiden af plankerne, så ingen kan se det. Det er nemlig dét, det drejer sig om – at gå i mørkt tøj, så ingen bemærker pletterne, om lukkede døre, om halvt nedbrudte skure, om ønsket om endelig at være elsket.
Lille idiot er en roman om tab og forsoning, om ensomhed, svigt og sorg, skam og skyld. Om håb, trods alt. Om at mestre et liv og om ikke at mestre det.
