"Gråd og hulken væltede ud af mig. Det kunne ikke være mig, det her. John vidste ikke, hvad han skulle stille op. Hvis jeg havde haft min mor, havde hun vidst det med det samme. Nu var det mig, der skulle være mor, og jeg vidste det ikke. Det var skidekoldt. December. 1. december. Et barn om 3 måneder. En mor på 18 og en far på 18. Jeg kunne ikke holde op med at græde."
Lauras mor er kun 18 år, da hun bliver gravid ved et uheld. Det hele virker fuldstændigt overvældende for hende, og inden længe bliver det endnu mere uoverskueligt. Barnet har nemlig et handicap og kræver langt mere omsorg og opmærksomhed end andre børn.
"Seks år med Laura" følger Lauras mor de første seks år og fortæller om hendes kamp for at slå til i sin nye rolle, forholdet til Lauras far og sin egen familie og de utallige ture til hospitalet, hvor lægerne forsøger at finde ud af, hvad Laura fejler, og hvordan det bedst kan behandles.
"Seks år med Laura" udkom første gang i 1992.
Anne-Grethe Dahms (1947-2015) var en dansk forfatter og talepædagog. Hun debuterede som forfatter i 1978 med bogen "Mange/få" og skrev efterfølgende både børnebøger, voksenbøger og bøger om talepædagogik.
En ung mors gribende beretning om sejre og nederlag, skyldfølelse og utrættelighed i forholdet til sin lille datter, der blev født for tidligt og efterhånden får konstateret både cerebral parese og epilepsi
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
I romanen fortæller Lena sin historie om livet med Laura. Lena og John var begge 18 år med håb og drømme for fremtiden, da Lena fandt ud af, at hun var gravid. Hun føder Laura næsten 3 mdr.for tidligt: 950 g i kuvøse, grim og fugleungeagtig. Lena tager kampen op på Lauras vegne, forlanger af lægerne, at Laura selv må vælge livet efter kængurometoden. Det lykkes, men Laura er langsomtil alt. Så får de diagnosen spastisk lammelse. De træner og øver og håber og får til sidst Laura i en alm. børnehave. Men Laura får nu også epilepsi, og behandlingen sløver hende. Hun kan hverkenlæse eller huske længere. Laura er 6 år og går i specialskole nu, hvor hendes mor gør status i denne hudløse og gribende roman om kampe, sejre og nederlag, skyldfølelse og utrættelighed, omkærlighed i et ungt forhold, der holdt. Hvor meget kan mennesker bære? Forældrenes smerte ved at Laura må forstå sin utilstrækkelighed og manglende popularitet. Bogen er også et angreb på etekspertsystem, som ikke støtterog vejleder. Bogen er skrevet i en abrupt notatstil og gengiver historien kun fra Lenas vinkel. Den vil fængsle læsere med interesse for handicappede børn og deresforældre, og den går indirekte ind i debatten om behandling eller ? af for tidligt fødte børn
