Har vore dages biomedicinske teknologi udfordret vores opfattelse af, hvad der er naturligt og menneskeligt? I "Det genetiske menneske. Bioetik og menneskesyn", der udkom første gang i 1997, gennemgår tidligere overlæge John-Erik Stig Hansen en række biomedicinske teknikker, heriblandt reagensglasbefrugtning, fosterdiagnostik og genterapi, og ser nærmere på de etiske problematikker, der følger med.
John-Erik Stig Hansen (f. 1958) er tidligere overlæge og centerchef ved Center for Biosikring og Bioberedskab på Statens Serum Institut og forfatter til bøgerne "Sjælens biologi" og "Det genetiske menneske". Foruden sine fagbøger har han også skrevet spændingsromanen "Det niende segment", der tager afsæt i hans naturvidenskabelige baggrund.
Genteknologiens udvikling har mere end nogensinde tidligere sat spørgsmålstegn ved, hvad et mennneske er. Er mennesket kun biologi, gener eller findes der stadig fælles etiske (kristne) værdier, der kan bære os igennem de på én gang skræmmende og forjættende muligheder, bioteknologien stiller os i udsigt? Denne udfordring har overlæge dr.med. John-Erik Stig Hansen (Hvidovre Hospital) taget op i en meget læseværdig, debatterende bog, som fokuserer både på den genteknologiske udvikling samt på de politiske, samfundsmæssige og etiske problemer, den samtidig rejser. Netop inddragelsen af de faktuelle oplysninger inden for bl.a. forplantningsteknologi, screening, genterapi kombineret med det særligt menneskelige set i et kristent, humanistisk perspektiv, gør bogen velegnet til at skaffe læseren indsigt i de komplicerede forhold. Den velargumenterede forfatter giver en ny platform til forståelsen af, hvorledes etik og genteknologi kan implementeres i samfundet på en hensigtsmæssig måde. Både fag- og lægfolk kan her ruste sig til en mere kvalificeret debat om ét i dag uafviseligt emne. Kan suppleres med de debatbøger og redegørelser om delemner Det Etiske Råd har udgivet
