Den 24. august år 79 e.Kr. gik vulkanen Vesuv i udbrud. I tre dage regnede der aske og glødende sten ned over den romerske provinsby Pompeii, der havde knap 20.000 indbyggere.
I dag er Pompeii en enestående historisk kilde til livet i Romerriget. Med bogen "Pompeii. En romersk provinsby", der udkom første gang i 1977, giver historiker Jens Erik Skydsgaard et indblik i, hvordan en sådan by fungerede i oldtiden.
Jens Erik Skydsgaard (1932-2014), dansk historiker og klassisk filolog, var i perioden 1970-2001 professor i antikkens historie ved Københavns Universitet. Han interesserede sig især for de historiske, praktiske og teoretiske sider af det romerske landbrug og skrev flere bøger om emnet, men han har også udgivet bøger om romersk politik og om antikkens Grækenland.
Trods sit beskedne omfang hører denne bog så afgjort til i den tunge ende af vor Pompeji-litteratur. Hvis man sammenligner med den sidst udkomne monografi af Hans Hartvig Seedorff fra 1966, mangler den det poetiske sving, men giver så meget mere saglig oplysning. Forfatteren er ikke arkæolog, men historiker, og han skildrer nok fundene, men lægger hovedvægten på deres fortolkning og på Pompejis placering i romerrigets almindelige kulturhistorie. Bogens karakter af studiebog træder særlig frem i afsnittet Noter og diskussion, der afslutter hvert kapitel, og hvor forskningens aktuelle problemer fremlægges. Bogen, de er velillustreret med forfatterens egne fotografier, egner sig både for den historisk interesserede læser og for turisten, der giver sig tid til fordybelse undervejs
