Ti noveller om at være ung. Om små røde biler og store forhåbninger. Om hotdoggæld og familieforhold. Om savn, sorg og præriedrømme. Om glæden ved isterninger. Om et gennemsigtigt øre. Talent og tvang. Om den sidste kunde, der aldrig går hjem. Om 1844674407370955165. Om at træde ind i de voksnes rækker og en jacuzzi fuld af lig. Om klimakriser og ondt i fødderne.
Samlingen indeholder novellerne: Snemanden - Den sidste avis - Den døde babysitter - Pigen på torvet - Sukkermusen - Kunden - Sidelinjen - Aya - Lad os rejse os - Rispaladset
Noveller hvor den røde tråd er ungdommen, at blive voksen, at løsrive sig fra forældre og nærme sig dem på en ny måde. Om venskaber, fester, kærester og livet. Om forventninger, pres og modstand
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Lad os rejse os af Jesper Wung-Sung
Fremragende noveller lige til at putte i hjertekisten. Wung-Sung skriver on-point om at være ung og lader læseren træde ind i et univers, hvor følelserne råder, og voksenlivet står for døren. Jesper W...
Forrygende novellesamling der virkelig har noget at byde på. Den er oplagt i danskundervisningen, men bør også formidles til de unge der synes læsning kan være kedeligt. En novelle kan give samme forundring og store oplevelse som en roman, men er meget hurtigere læst, og med Wung-Sungs noveller får man i hvert fald noget at tænke over uden at knække nakken på sideantallet. Novellerne er korte og ikke svære at læse, selv om de ikke nødvendigvis er lette at forstå. Sproget er lækkert og flydende. Mange af novellerne er genkendelige hverdagssituationer og følelser, mens enkelte pirrer fantasien og må læses igen