I en verden, der larmer og stjæler vores tid og opmærksomhed, har vi brug for rolige praksisser, der bringer os hjem i os selv, genlærer os at holde fokus på én ting ad gangen og være nærværende i os selv gennem kropsligt nærvær og langsommelighed. Dette kan du gøre gennem hvile. I bogen finder du hvilefilosofi, rum til refleksion og kærlige invitationer til at vække hvilen i dit eget liv gennem ni blide hvileøvelser og personlige programmer
Lær at hvile, og find ind i det trygge, omsorgsfulde og fredelige sted, hvor du kan være dig selv uden mål, forventninger eller krav. For alle, der ønsker at opnå mere ro og balance i hverdagen
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Jeg har aldrig hørt om begrebet hvilefilosofi før, men er absolut overbevist efter at have læst Marie Haulriks varme og omsorgsfulde bog om hvile. Bogen er spot on i tidens fokus på at opnå mere balance i hverdagen og fokusere på sine egne behov frem for samfundets. Enkelt og stilfuldt layout med smukke fotografier