Nielsine Nielsen (1850-1916) var en stærk og revolutionerende kvinde med en historie fyldt med modstand og fordomsfuldhed. Hun var en af landets første kvindesagsforkæmpere og formand for Kvindevalgretsforeningen, og så var hun landets første kvindelige læge og akademiker. Men hvem var hun egentlig som person? Og hvordan var man feminist i en tid, hvor der endnu ikke havde været store revolutionerende kvindebevægelser?
Undervejs i arbejdet med bogen skete der det fantastiske, at Nielsine Nielsens dagbog dukkede op – en dagbog, som aldrig er blevet offentliggjort før, og som kun få familiemedlemmer vidste fandtes. Derfor indeholder denne nye biografi helt nye afsløringer om Nielsine Nielsens liv og ungdom.