Det er fantastisk at sidde over for et menneske, hvor hænderne fortæller alt.
Håndlæsning er for mig et meget enkelt redskab, som ikke skal gøres mere indviklet end det er. I virkeligheden er det som regel så enkelt, at vi alle går rundt med løsningen på vores problemer – hvis vi mærker ordentligt efter. Men engang imellem kan det være nødvendigt at bruge andres øjne til at få øje på de løsninger, man af den ene eller anden grund er afskåret fra selv at få kontakt med.
Jeg har her lavet netop den bog, jeg selv manglede, der jeg begyndte at interessere mig for håndlæsning. En rigtig begynderbog, der gerne skulle kunne forstås af alle. Så denne bog er til alle jer, der synes, at håndlæsning – eller kiromanti, som det hedder – er spændende, men svært at forstå.
Jeg elsker mit håndværk og håber, min glæde kan smitte af på andre – for det at give andre mennesker et løft i kærlighed og respekt er vel nærmest det største, man kan gøre for hinanden.
"Håndlæsning for nysgerrige" udkom første gang i 2003.
Anne Marie Danefeldt (f. 1955) er en dansk forfatter og håndlæser. Hun er oprindeligt uddannet dekoratør, men valgte senere at skifte karriere og blive professionel håndlæser. Håndlæsning har været hendes fuldtidsbeskæftigelse i de sidste 25 år.
Forf. der er kendt som håndlæser bl.a. fra tv-programmet "Den sjette sans" skriver i forordet, at hun savnede en bog som denne, for nybegynderen, da hun selv startede udi håndtydningens kunst. Først gennemgår hun de forskellige håndfaconer, hvor man f.eks. har maskulint håndelag i den firkantede hånd, rækker sin beskedne cirkulære hånd frem, eller hilser goddag med sin læreivrige og nysgerrige ovale hånd. Håndens silkehud er ikke overraskende feminin, hud med synlige hårsække maskulin, og en evt. vorte "er et råb om at få noget andet, end det man har", det kunne jo så blot være hud uden vorter. Men i centrum af håndtydning er de 5 fingre, håndfladens linjer og bjerge. Peg med en krum genert pegefinger, få din vilje med ringbesat tommeltot, tæl livslængden af håndleddenes "armbånd", nyd kærligheden af venusbjerget, tyd skæbnelinje, livslinje, hovedlinje og hjertelinje. Jeg må indrømme at bogen gav mig lyst at kigge nærmere i egen håndflade, og bogen er lige til at gå til selv for en lettere skeptisk absolut begynder. Savner dog et stikordsregister. Der findes en del især lidt ældre titler om kiromanti; denne virker som nyttig og tilgængelig brugsbog for stadig flere som interesserer sig for det såkaldt alternative eller åndelige