Lillebror Ali er blevet stor, så stor, at han næsten kan gå. Nima skal kigge efter ham, men han er fræk, nysgerrig og kravler hele tiden væk. Han kravler hen til en bi. Hvad mon der sker? For børn fra 7 år
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
En dejlig og varm bog om Nima og hendes lillebror Ali. De begynderlæsere, der selv er blevet storebror eller storesøster, vil kunne spejle sig i denne fortælling, mens andre vil kunne fornemme, hvordan det er. De glade illustrationer understøtter teksten på bedste vis