Tekster der deler ud af levet liv, af overvejelser om svundne tider og af personlige oplevelser samt familieanekdoter. Til læsere af essays, måske særligt til fans af Thomas Wivel
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Thomas Wivel kommer vidt omkring, men føles mest vedkommende, når han går tæt på en personlig oplevelse eller følelse, som i "Et hus mangler". Her bliver bedsteforældrenes forfaldne hus en metafor for det menneskelige forfald og det tab, der må komme. Bortset fra de mere personlige passager er det vanskeligt at finde retning i teksterne, som kan være både fragmenterede og fabulerende. Fx begynder "Der er ikke bogstaver nok til ryggen" med overvejelser om en DR-dokumentar om tyskernes invasion i Narvik i 1940, bevæger sig videre til observationer af en slamsuger i aktion og tanker om butiksdød i Holte for at slutte i Narvik. Det er "alvor, men altid med en understrøm af selvironi og satirisk tilgang", som der står i beskrivelsen - men ironien og satiren kan være svær at få greb om i den meget diverse samling
