Væk fra piller, parcelhus og en hund der ikke kunne tisse. Ind i 80’erne. En hængte sig, mens Københavns isvinter blev til forår, og du apatisk sejlede ind i livet mellem de smeltende flager…i din chalup på tredje sal. Karnevallet kollapsede under vægten af volden. Og lyden sad fast i dit livs saxofon. Men ind i mellem tog noget over. Løftede åget fra dine skuldre. Og musikken spillede. På dig. Den evige blues. Live, selvfølgelig. Og siden? Tog du trofæet? Overlevede du ydmygelsen i ølkiosken? Og kan du nogensinde slippe tanken: Hvem spillede i virkeligheden sax?
