Dr. Harryhausen og hans hemmelige våben, Homunculus, kæmper mod det okkulte og verdensomspændende Ashra-Selskab. For voksne og unge læsere af spændingstegneserier med horrorelementer
Spændende og velfortalt tegneserie med horrorelementer. Rybergs tegnestil er på samme tid både løs og fast. Arme, ben og kroppe flagrer vildt derudaf, men ansigtsudtrykkene er usædvanligt udtryksfulde, så man som læser aldrig er i tvivl om personernes sindstilstand. Kombinationen af de vilde farver - der trods alle regler skifter uhæmmet fra ramme til ramme - og den stramme styring af den løse streg giver tegneserien en sjælden energi og fremdrift. Såvel action- som dialogsider fungerer glimrende