Kønsdiskrimination ses overalt i både Det Gamle og Det Nye Testamente. I ”Kvindeteologi og arven fra Eva” gennemgår teolog og debattør Lone Fatum Det Nye Testamente ud fra et kvindeteologisk synspunkt og beskriver, hvordan kønsdiskrimination og kristustro historisk set har hængt sammen – og hvor meget strukturel kønsdiskrimination der endnu hænger ved i teologien og kirken ved bogens oprindelige udgivelse i 1992.
”Kønsdiskrimination i dag ligner måske ikke uden videre den, vi møder i Det Nye Testamente; men det afgørende er, at det stadigvæk er en betydningsfuld forudsætning, at det at være kvinde er defineret af en mangel, fordi det er manden, der er den menneskelige norm.”
Lone Fatum (f. 1941) er teolog og har været lektor i Det Nye Testamentes Eksegese på Københavns Universitet i perioden 1981-2008. Hun har i mange år været en stor stemme i debatten om kristendommens og folkekirkens rolle i det moderne samfund og er blandt de mest toneangivende danske teologer i spørgsmål om køn og feminisme.
Gyldendal intro er en bogserie, der introducerer forskningens landvindinger. Nyeste aktuelle emne er kvindeteologien, der gør op med kønsdiskriminering og kvindeundertrykkelse i den kristnetradition. Det er første gang, emnet behandles selvstændigt på dansk, men artikler kan findes i bl.a. årbøgerne fra Arken-tryk og Kvindestudier, samt i Feminologi som fag og forskningsrad, af NynneKoch, 1987, og Bibelsyn, red. af Niels Jørgen Cappelørn, 1985. Alle artikler og nu denne Intro-bog er skrevet af Lone Fatum, der er lektor i Ny Testamente ved Kbh.s Universitet. Bogen starterprovokerende med spørgsmålet: kan kvinder være kristne? - og Lone Fatums svar kommer først på sidste side. Ind imellem præsenteres vi for kvindeteologiens korte historie og forskellige retninger:den revisionistiske, der vægter det positive i tradition og tekster, som grundlag for reformer og fornyelse - denne retning har sit afsæt i befrielsesteologien - og den kritisk/skeptiske, der vilpåvise det negative. Deter sidstnævnte metode, der er udgangspunkt for Lone Fatum, når hun påviser i ny-testamentlige tekster, at den eskatologiske frihed er underlagt den kønssociale orden. Deter en god og spændende indføring i et kontroversielt tekstsyn, og bogen må kunne interessere bredt. Derfor lidt ærgerligt, at Lone Fatum holder et noget akademisk stilleje. Forsynet med ordliste oglitteraturliste