Lix: 19Kan alle gå til voltigering? Hvor mange kan der være på et hold? Og hvem styrer hesten? Det får du svar på her i bogen. Du får også svar på, hvorfor soldaterne i Romer-riget dyrkede voltigering. Og du lærer at lave en øvelse, der styrker din balance og dine muskler. Er det mon noget for dig at gå til voltigering?
Kan du forestille dig at lave akrobatik på en hest? Det kaldes voltigering og er en gammel sport helt tilbage fra Romerrigets tid. For børn på 8-11 år
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Fin letlæst fagbog, der tager en sjælden sportsgren op. Hvert kapitel er inddelt i mange afsnit, og sætningerne er korte. Teksten er overskueligt opstillet, og der er masser af billeder, der understøtter teksten. Stikordsregisteret bagerst i bogen giver oplevelsen af at sidde med en "rigtig" fagbog og kan hjælpe begynderlæseren godt på vej til at lære at læse faglitteratur. Bogen kan indgå i den faglige læsning i skolen og er velegnet som en del af en faglig læsekasse