"En slange og en skål. En gylden skål som en slange med løftet hoved snoede sig omkring, som om den ville drikke af -- eller beskytte -- et gådefuldt kar. Han havde aldrig før set dette mærke. Han vidste ikke hvad det betød. Mellem stjerner, segl, hamre og bajonetter, krigsredskaber og arbejdsredskaber der forekom ham at være svejset sammen i et hele af hans lands egen historie og derfor være mejslet ind i disse ordner, syntes slangen og skålen at være fra en anden, ældgammel verden hvor mennesket stadig kun var nået til at navngive stjernerne. Og drengen fornemmede pludselig at netop dette ubetydelige, uforståelige symbol var afgørende; netop det forklarede -- diskret og fortroligt -- onkel Igors ordner, rangen af general, hans videnskabelige livsbane, og forbandt det hele i en hemmelig eksklusivitet, magt og styrke. (...) Slangen og skålen."
Drengen beslutter at følge i onkel Igors fodspor og kommer som voksen til at arbejde med udviklingen af kemiske våben på et hemmeligt laboratorium. Efter Sovjetunionens fald flygter han til udlandet. Nu har den russiske efterretningstjeneste endelig fundet frem til den gamle afhopper og går efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede flere årtier tidligere.
En spionroman der i sin handling minder om John le Carrés forfatterskab: Efter mange års søgen har Ruslands efterretningstjeneste endelig fundet en gammel afhopper som tidligere stod i spidsen for udvikling af landets farligste kemiske våben. Nu går de efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede for flere årtier siden. Man må dog endelig ikke reducere Lebedev til en slags Ruslands le Carré, understregede det britiske dagblad »The Times« der for nylig kårede En perfekt gift som månedens thriller: ”Han er en meget mere litterær forfatter, der kun bruger en spionromans grundlæggende plot som ramme for parallelle psykologiske undersøgelser og en kompliceret lignelse om sit hjemland,” skrev avisen. (Fra »Weekendavisen«)
