”Da jeg og nogle af mine venner for nu 37 år siden var häftlinge i kz-lejren i Neuengamme, lovede vi hinanden, at hvis vi kom levende hjem, ville vi fortælle om dette helvede for om muligt at gøre vores til at noget lignende aldrig mere ville opstå.Efter hjemkomsten prøvede jeg det også efter bedste evne et par gange, men opgav det. At møde den mangel på forståelse og tvivlen om sandheden i mine oplevelser gjorde mig tavs. Folk var så fyldt af glæde over befrielsen, at de var uimodtagelige for alt andet.”Under besættelsen var grønt- og frugthandleren Bent Høgsbro Østergaard med til at stifte modstandsgruppen Holger Danske-gruppe 1 sammen med de legendariske modstandsmænd Flammen og Citronen. Selv fik han tilnavnet Gemüse og sammen var de kendt som De tre musketerer. Flammen og Citronen gav deres liv til modstandskampen, og som fange i KZ-lejren Neuengamme oplevede Bent Høgsbro Østergaard krigens allermest forfærdelige side. En side, der var så skrækkelig, at folk hverken ville tro eller lytte til hans fortællinger om den.Med hjælp fra sin søster Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard udgav Gemüse i 1982 sine erindringer om tiden i kz-lejren. Endelig var verden klar til at lytte.Bent Høgsbro Østergaard (1904-1987) var en dansk modstandsmand, der var med til at starte den berømte modstandsgruppe Holger Danske gruppe 1. Under krigen sad han i kz-lejren Neuengamme, og i 1982 udgav han med hjælp fra sin søster Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard (1901-1988) sine erindringer om den grufulde tid i lejren.
Om forfatterens oplevelser i modstandsarbejdet under besættelsen, hans arrestation og senere ophold i koncentrationslejr
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
»Gemüse« hvis borgerlige navn er Bent Høgsbro Østergaard, var under krigen grønthandler i København. Hans forretning kom i en vis udstrækning til at tjene som kontaktsted for medlemmer afmodstandsbevægelsen, bl.a. »Flammen« og »Citronen«, hvem bogen er tilegnet. Det gik kun til juli 1944, hvor »Gemüse« blev arresteret og sendt til Neuengamme. Han overlevede, og han har nu eftermange år fortalt historien, som han husker den, til søsteren Sofie-Amalie Høgsbro Østergaard. Bogen beskriver i korte glimt krigens første år i København og modstandsarbejdet uden at gå ret meget idetaljer, dernæst forf.'s arrestation og ophold i Vestre Fængsel samt til sidst deportationen til og opholdet i koncentrationslejren Neuengamme, hvor forskellige heldige omstændigheder bevirkede,at »Häftling 0587« som han nu hed, overlevede. Et gammelt løfte til medfangerne om at fortælle om lejrens rædsler er nu gået i opfyldelse med denne meget personlige beretning, som ikke er nogetvidenskabeligt værk, menegne oplevelser genfortalt efter hukommelsen, og dermed endnu et bidrag til den meget lange række af bøger om dette emne på bibliotekerne. Illustreret med enkelte fotosm.v. Kort litteraturliste, pæn og tydelig typografi