En eksperimenterende modernisme står side om side med gengivelsen af den sociale virkelighed i Jens Smærup Sørensens forfatterskab. Udgangspunktet er næsten altid det, der rører sig i figurernes bevidsthed og de fortættede øjeblikke i fortællingen, som forfatteren iscenesætter med en kølig og beskrivende fortællestil. En central tematik i forfatterskabet er katastrofesituationen, der indeholder enten fortabelse eller frigørelse. En anden er en søgen efter det alment menneskelige bag det individuelle.