Arvingen er historien om at miste fodfæstet i sit liv og om at blive ført af andre, hvor man tror man selv bestemmer. Den unge Lars får en dag et brev om at han har arvet et hus af sin biologiske far, som han aldrig har vidst eksisterede. Arvesagen starter en lavine af begivenheder der slynger den forvirrede Lars blindt omkring.
Arvingen leger med fiktionsbegrebet, fx. ved at lade Lars møde romanens forfatter, Vagn Remme, i historien. Efterhånden går det op for læseren at Lars er figur i en roman, som en af personerne i Arvingener ved at skrive. I første kapitel kommer Lars hjem fra hospitalet, hvor han har været indlagt fordi han troede han var Gud. "Nu vil jeg begynde et nyt kapitel i mit liv", erklærer han, hvorpå romanen sender ham ud i en gentagelse af de syrede oplevelser, der er endt med at gøre ham vanvittig. Alt er gentagelse. Romanen er en slags opgør med den traditionelle dannelsesroman, hvor hovedpersonerne tager ud i verden for at lære sig selv at kende og kommer klogere hjem. Lars tager på cykeltur til Prag og sveder hele sin fortid ud undervejs. Han kommer hjem uden at være blevet et hak klogere på sig selv. Romanen henvender sig til yngre, trænede læsere der er interesserede i ny dansk litteratur. Sproget og den strømmende fortællemåde er romanens udfordring. Vagn Remme er en af de mest progressive unge danske forfattere. En kendt ’litteraturaktivist’ på den unge, danske litteraturscene som bl.a. har udviklet ’poesibanko’. Han debuterede i 2003 med den meget roste, lille roman, Øresundsvej og har udgivet flere antologier, bl.a. Hvisk et digt. Han har stiftet forlaget Bændelormen og har nu forlaget Norden.
Lars modtager en dag et brev fra en århusiansk sagfører, der oplyser, at han er arving efter en far, han aldrig har kendt. Han beslutter at undersøge historien, der langt fra er enkel
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Arvingen af Vagn Remme
En specialitet af en roman fortalt i et lyrisk, men råt sprog. Romanen handler om en mand, der pludselig arver et hus fra en ukendt far. Verden krakelerer nu for arvingen. Arven, og dermed hans fremm...
Remme har de senere år udgivet en digtsamling, en novellesamling og en kortroman. Han er desuden bagmand blandt en række litterære happenings, hvor i hvert fald PoesiBanko har været så omtalt i medierne, at jeg har lagt mærke til det. Lars har det psykisk og fysisk dårligt, men en dag får et mystisk brev ham op af starthullerne. Han har arvet efter en ukendt far i Århus og beslutter sig for at undersøge sagen. Det er ikke enkelt, bl.a er det en meget hemmelighedsfuld sagfører, der bestyrer boet, og en mærkelig forfatter kommer ham gang på gang i forkøbet. Trods alt får Lars opsnuset, at han måske har en søster i Prag, og hende beslutter han sig for at opsøge. En stor midterdel af bogen er en detaljeret beskrivelse af en meget strabadserende cykeltur mod Prag. Det er en elegant eksperimenterende roman, der både manipulerer med Lars og læserne. Selv om der oprulles en mindre familietragedie er det på en måde ikke det væsentligste: hovedhandlingen er Lars' søgen. Sproget er flot og drilsk, og bogen er et godt bud til læsere, der tør risikere lidt af sig selv under læsningen
