Bertil er betjent. Han har en særlig evne til at finde frem til dem, der med sikkerhed er uskyldige, og hos den skyldige har han altid øje for uskylden. Det kommer blandt andet til at betyde, at Bertil lader mestertyven Safir-Charles flyve alene til Sydafrika med kostbare diamanter. En beslutning, hans overordnede ikke ligefrem billiger. Bertil forflyttes til landsbyen Truse, hvor ingenting sker. Men så flytter et frugtspisende par til byen, og rygtet går hurtigt, at de måske også kan lide at sætte tænderne i børn...
Politibetjenten Bertil Bertelsen har den sjældne evne altid at kunne se det uskyldige i enhver, hvilket fører ham i mange ulykker men også giver en værdifuld indsigt
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Bertil Betjents saga af Gorm Rasmussen
Den perfekte betjent - sådan opfattes Bertil Bertelsen lige til den dag, hans fantastiske indlevelsesevne bringer ham i uføre. Læs og bliv klogere på en dansk hverdagshelt (?) Alvin, som bor i et ko...
Gorm Rasmussen har efterhånden et omfattende forfatterskab bag sig. Marodøren fra 1972 var hans første roman, men Skovmanden fra 1984 er hans kendeste. Bertil Betjents saga føjer sig fint ind i hans forfatterskab. Også denne gang får vi en historie om en sær, lidt ensom eksistens der indenfor rammerne af et almindeligt liv har skabt sin egen verden fyldt af mystik. Hovedpersonen Bertil Bertelsen har den for politifolk sjældne og sikkert også uhensigtsmæssige evne: at kunne se det uskyldige i enhver. Det bringer ham mange ulykker, men også en indsigt som ikke er mange forundt. Hans skæbne følges af en gammel kollega og af en omvendt forbryderpoet, men det er på ingen måde en straight fortalt historie Rasmussen serverer. Ligesom Bertil forstår læseren ikke altid hvad der sker, men dem der kan leve med det fanges nemt af Rasmussens lune, naive univers. Gorm Rasmussen har ikke en stor fanskare, og hans forfatterskab er da heller ikke sådan lige at gå til, men det er lidt synd, for Bertil Betjents evner og iagttagelser burde komme mange til gode
