Romanen Borgerligt Tusmørke består af en hel række portrætter af mennesker i en forstad til København. På Dantes Allé møder vi præsten, lægen, stewardessen og en masse andre. I blokken på den anden side af mosen møder vi bistandsklienten, taxachaufføren og flygtningefamilien.
Det er en bog om livet i forstaden og om danskernes - og nydanskernes - forhold til religion, død, familie og sex.
Korte øjebliksbilleder af beboerne i et villakvarter og et højhusbyggeri i en københavnsk forstad
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Borgerligt tusmørke af Simon Fruelund
"Kun hendes mand er hvad han ser ud til: Gammel, halvsenil, smågnaven" – så kort og præcist bliver det sagt i Simon Fruelunds mesterlige beskrivelse af beboerne på Dantes Allé. Simon Fruelund har tid...
Selv om Fruelund kalder denne bog en roman, er der egentlig tale om en række sammenhængende, men selvstændige, prosastykker. Bogen handler om indbyggerne i to gader i en københavnsk forstad: Parcelhusene på Dantes Allé og lejlighederne i højhusbyggeriet Mosehøj på den anden side af mosen. I små stykker præsenteres folkene i hvert hus eller lejlighed med meget fantasivækkende øjebliksbilleder, hvoraf der selvfølgelig er en vis grad af krydsreferencer, da billedet kan omhandle opfattelsen af andre beboere. Imellem de to afsnit er der en ultrakort gennemgang af områdets historie fra stenalderen til højhusets opførelse. Trods den korte form er det næsten den store samtidsroman, idet Fruelund skaber et snapshot af Danmark i dag. Det er mesterligt gjort i et uhyre præcist sprog, et lille stykke guf for yndere af moderne litteratur og en gave til uddannelsessøgende, der bliver tvunget til at læse et værk