Skildring af en kvindes tanker og tøvende rækken ud efter livet, igennem en lang sorgproces efter at hendes elskede er død.
Hvor går man hen, når ens elskede er død? Ned eller ud. Ned på bunden af livet, hvor der ikke er nogen vej op. Eller ud blandt menneskene i storbyen. De sørgmodige, muntre, irriterende, opløftende, opgivende, håbefulde, uvedkommende, spændende, særlige eller bare helt almindelige.
En bog om håb, hvor der intet var.
Og om at mødes.
Juliane Preisler, født 1959, debuterede i 1983 med digtsamlingen"Uden" og har siden skrevet en række digtsamlinger, romaner og skuespil. Hendes gyser "Dyr" blev i 1997 filmatiseret af Susanne Bier under titlen "Sekten".
Bogen skildrer sorgen hos en kvinde efter at hendes elskede gennem mange år er død. Smerten ved adskillelsen, livet der pludselig smuldrer og siver meningsløst ud for den efterladte, for hvordan skal man nogen sinde rejse sig og føre en normal tilværelse igen. Den unavngivne kvinde isolerer sig en overgang, kan ikke finde ud af at se sig selv blandt alle de mange forskellige mennesker derude i livet, men får så kontakt til en ung mand der bringer købmandsvarer til hende. Mellem disse to ensomme, søgende mennesker vokser der langsomt en art sjælefællesskab op, et håb for livet. Bogen skaber en sær monoton, suggestiv dynamik ved skiftevis at skildre en detalje, en følelse eller en handling i kvindens liv - og derefter trække essensen ud og skildre det samme forhold i et nøgternt registrerende, tankevækkende afsnit der altid indledes med "hver dag". "Hver dag er der nogen der fortsætter med at leve" eller "hver dag er der nogen, der ikke er der". Det er en bog, der ikke kan lade læseren uberørt med sine ofte lidt twistede udsagn om forskellige af livets forhold, som vi alle har en eller anden indgang til. Der hviler en sorgfuld, men klar tone over bogen, hvis bagsidetekst åbner nogenlunde for universet, hvorimod forsiden ikke bidrager til formidlingen
Nu kan der ikke ske mere. Sjælen har forladt kroppen, hans hud, som hun kender bedre end sin egen, hænderne, munden, øjnene, altsammen ligger det tilbage og stirrer blindt på hende. Han er der ikke me...
