Esbern

Gustaf Munch-Petersens korte liv er baggrunden for denne roman, der dog ikke er strengt biografisk, hovedpersonen hedder fx Esbern Dahlman-Winther. Han er som GMP født i 1912 i en frisindet akademikerfamilie, gør som ung oprør mod konventionerne, skriver digte og forsøger sig med maleri inden han i 1938 bliver dræbt som frivillig i den spanske borgerkrig. Romanen handler om Esbern, men det er lige så meget personerne omkring ham, der er i fokus, og som sådan bliver den en stor kollektivroman om 20'erne og 30'erne i alle sociale lag; først og fremmest akademikermiljøet, kunstnere og overklassen, men familien Dahlman-Winthers tjenestepige Asta og hendes omgangskreds bringer også arbejdere og håndværkeres vilkår ind i historien. Det er en meget flot skrevet roman, hvor alle personer og miljøer bliver interessante og fremstår lyslevende, men som med fx Alea, 2003, gives der ikke ved dørene. Man skal som læser kæmpe sig ind i bogen - det er som om den gamle mester forlanger 100% koncentration, så hypofysen skal holdes lige i hjernen fra først til sidst, og det giver ikke nye læsere mange chancer