Det er første gang, Jette Drewsen udgiver en novellesamling, og hvor hun før har udtrykt sig i en nøgtern, realistisk form, begiver hun sig her ud i satiren. Oven for klinten er et signalement af verden anno 2006 – og her er stof til megen eftertanke.
Noveller om mennesker som befinder sig i sindets og samfundets udkantområder, både meget rige og meget fattige, i sært kolde og frysende miljøer
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Jette Drewsens første novellesamling byder på udfordrende og til tider snublende sætningskonstruktioner om verdens umenneskelighed i et mere eller mindre absurd univers. Vi starter dog blidt med historien om "Ashley", der vender hjem til faderens begravelse efter mange års fravær og med et medlidenhedsdrab på samvittigheden. Dernæst novellen "Paris", hvor vi følger et velhavende ægtepars forgæves forsøg på at holde sammen på stumperne af deres ægteskab ved at tage til Paris en gang om ugen for at gå i parterapi. I "Blodets bånd" gentager en datter moderens overfladiskhed i sit parforhold og i den stærke historie, "Efterårets udvalgte", skildres udnyttelsen af en handicappet, prostitueret pige. Disse fire første noveller står stærkest, med fine personskildringer og et realistisk præg. Jeg synes, at resten af novellerne er sære og uinteressante, og det er svært at finde ud af, hvor forfatteren vil hen og ikke mindst finde hoved og hale i, hvad de egentlig handler om. Vi dumper ned hos ufatteligt rige og ufatteligt fattige mennesker i denne novellesamling, med alt hvad det indebærer af økonomisk kynisme og frygtelig armod. Budskabet drukner dog i et forsøg på at beskrive menneskers voldsomme smerte og dybe fornedrelse i et anderledes og tåget sprog, der ikke formår at fange læseren, fordi det simpelthen bliver for underligt! For læsere af science fiction og satire
