Henrik Dahl (f. 1960-02-20): Mindernes land : hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage
LånPrøvHuskeliste
LånPrøvHuskeliste

Mindernes land : hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage

Af Henrik Dahl (f. 1960-02-20) (2011)

Det påstås evig og altid, at forandringstempoet aldrig har været højere. Men hør så lige her om Henrik Dahls mormor: »Hun blev født 18. maj 1903, og hun lever stadig. Da hun blev født, var Chr. IX konge, kvinder havde ikke valgret og Sønderjylland var tysk. Flyvemaskinen, plastic, køleskabet og penicillin var ikke opfundet. Da hun var på min alder, kunne hun se tilbage på to verdenskrige, fire forsvundne imperier, den russiske revolution samt Holocaust.« Henrik Dahls nye bog handler om det moderne Danmark, hvor man alligevel mener, at det hele forandrer sig så fantastisk hurtigt.

historie levevilkår livsværdier samfundsforhold samfundsudvikling teknologisk udvikling

Kort beskrivelse

Gamle dage er i vores bevidsthed bedre end nutiden med dens lynhurtige forandringer. Med udgangspunkt i sin egen mormors liv beskriver forfatteren ændringerne i det 20. århundrede, hvor de revolutionære opbrud fandt sted i første halvdel, mens nutidens stabile evolution tog sin begyndelse i anden halvdel

Anmeldelse:

Lektørudtalelse

Henrik Dahl har tidligere beskæftiget sig med det moderne samfund og de konsekvenser og udfordringer nutidens livsstil har. I denne spændende bog beskriver han de falske forestillinger, mange har om de gode gamle dage, og det forandringstempo som præger det moderne samfund. Med udgangspunkt i mormorens liv fra 1903 påviser han, at forandringerne i det 20. århundredes første halvdel var større og mere radikale end i 2. halvdel som mere var præget af stabilitet. Han siger ikke, at der ikke er fart og tempo på udviklingen i dag. Det har der imidlertid altid været, men betingelserne er ændrede. Folks identitet blev tidligere givet til en, i dag skal man selv vælge den. I det hele taget er nutiden karakteriseret ved valg i et komplekst samfund. Dahl trækker meget på Lars Qvortrup og Niklas Luhmanns tanker om det hyperkomplekse samfund, og i sine analyser kommer han bredt rundt om centrale forhold indenfor religion, kunst, medier, retsvæsen m.v. En af hans pointer er, at det at erindre er et samfundsmæssigt funktionssystem, som kan nedsætte kompleksiteten, og at vi ikke erindrer nok. I stedet fokuserer vi på fremtiden og forøger dermed kaosopfattelsen. Bogen er velskrevet, visse steder lidt vanskelig tilgængelig og med meget stof til eftertanke
Læs hele anmeldelsen