Barndomshistorier fra Besættelsen: Ikke erindringer, men en række intense, uhyggelige og rørende små fortællinger og øjebliksbilleder, der på én gang poetisk og ligefremt beskriver barnets oplevelse af forældrenes kærlighed og drømme, skolehverdagen og krigens realitet.
Inge Pedersen er forfatter og debuterede i 1982 med digtsamlingen Leve med kulden.
Erindringsroman om en barndom i Vendsyssel under besættelsen, fortalt af barnet som kun delvis forstår hvad der foregår i voksenverdenen
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Og halsen af en svane af Inge Pedersen
En perle af en roman. Poetisk og medrivende, fuld af humor og livsvisdom fortæller den i et fortættet sprog om en verden set fra børnehøjde. "Min far var byens flotteste brandmand". Sådan begynder In...
Den 70-årige forfatter har skrevet digte, noveller og et par romaner. Denne "stumper af en roman" er en lille uprætentiøs sag, og alligevel gør den én helt åndeløs. Så enkelt, så tæt, så nærværende og så helt prægnant sanset, husket og skrevet er disse små erindringsstumper fra en barndom i Vendsyssel under besættelsen. Der er glimt fra den isvinter, hvor barnet "havde boet i et dunkelt, rødt mæslingerum i lang tid". Vi møder Heksen, den koleriske, nedgørende håndarbejdslærerinde som barnet bliver så ræd for, at hun må stikke fingrene i ørerne og begynde at nynne om dagen, der er fuld af sang. Og der er far og mor og mormor, og Lille henrivende Inge og Gestapo, og suppe kogt i gruekedlen. Vi oplever med barnets sanser den uforklarlige voksenverden, og de voksen-ord der kan være så stikkende eller tykke, at de må spyttes ud i den nærmeste vandpyt. En stor (sproglig) oplevelse som forfatterens jævnaldrende vil kunne med-erindre på, men også yngre aldersgrupper vil glæde sig over disse eminente erindringsstumper
