Anmeldelse af: Kejserens nye klæder af H. C. Andersen
Et genialt eventyr, der måske burde læses oftere af voksne end af børn. Men også børn får noget ud af det. Forlaget Carlsen har udgivet en række af de kendte og klassiske eventyr i serien ’Mine første...
"Vist lyder det smukt, og det ligner, men der mangler dog noget". Citatet er fra Nattergalen, et af de eventyr, der sammen med Den lille pige med svovlstikkerne, Den grimme ælling, Fyrtøjet og Kejserens nye klæder bliver genfortalt af Bödvar Gudmundsson i ligeså mange billedbøger. Og citatet angiver meget præcist den følelse, man sidder med, for selvom forkortelserne er sket så eventyrene fungerer og også genfortalt med respekt, ja, så mangler netop alt det eventyrlige H.C. Andersen kunne med ord, - formodentlig (jeg gætter) i et ønske om at gøre eventyrene lettere tilgængelige og sprogligt mere tidssvarende? Tilbage står 5 forunderlige eventyr, men, efter min mening, uden eventyrenes oprindelige poesi. Thórarinn Leifssons illustrationer er også langt fra det poetiske. Med figurer som Mester Jakel-dukker med stive ansigter og indimellem voldsomme grimasser giver han et meget massivt modspil til eventyrteksten, og det enkle udtryk er sammen med en ofte mørkere farveskala med til at trække de mere dystre/uhyggelige sider frem. En batikagtig baggrund utydeliggør af og til teksten. 200-året vil uden tvivl afføde mange bøger og mange fortolkninger - her et af de mindre traditionelle og nok også mere provokerende. Højtlæsning fra 5 år, selvlæsning fra 3-4. kl. (ca. 9 år)
