Hvad skal der til for at få os til at tro på det umulige? Dr. Alfred Jones er fiskeekspert og en fornuftig mand, der lever stille og roligt. Hans liv tager dog en uventet drejning, da han bliver tvunget til at bruge al sin tid på at jagte en anden mands utopiske drøm. Kan man have laksefiskeri i Yemen? Videnskaben siger nej, og den fornuftige Alfred Jones ryster på hovedet af projektet. Men måske er intet umuligt? Laksefiskeri i Yemen handler at turde drømme stort. Paul Tordays humoristiske debutroman har vundet flere litterære priser og er filmatiseret med Ewan McGregor og Emily Blunt i hovedrollerne.
Videnskab og visioner tørner sammen, da den engelske embedsmand og forsker Dr. Jones tvinges til at arbejde for en yemenitisk sheik, der vil bringe laks og laksefiskeri til ørkenstaten
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Laksefiskeri i Yemen af Paul Torday
Dejlig debutroman forener forfatterens interesser for fluefiskeri og Mellemøsten. Det er der kommet en original historie ud af om kærlighed og store drømme, om løgne, hykleri og politisk forlorenhed. ...
Lys humor og bagvedliggende alvor præger denne roman om et umuligt lakseprojekt i en ørkenstat. Et engageret sprog, et anderledes tag på historiens opbygning og en forside med skuespillerne Ewan McGregor og Emily Blunt fra den aktuelle film skal nok fortjent formidle den. Til de læsere, der vil underholdes og samtidig bruge hovedet. Også til dem, der bare vil have en god læseoplevelse