I Sibiriens vidtstrakte nåleskove, hvor sneen er tyk og natten endeløs, er kærligheden frosset til is.
Tre unge drenge forsøger at skabe deres eget univers. På trods af de barske omgivelser knytter de tre halvvoksne drenge et varmt venskab. De drømmer om et andet liv, et liv fuld af lidenskab og kærlighed. Det varme lys fra det forbipasserende transsibirske tog giver dem et flygtigt glimt af denne verden.
I den nærmeste by bliver der vist en film i biografen. Byen ligger 32 kilometer derfra ved den store flod Amur. Drengene vandrer på snesko i flere timer for at se filmen, ikke bare én, men sytten gange. Da filmen erstattes af en anden Belmondo-film, vokser deres besættelse.
Mødet med Belmondo nærer drengenes spirende seksualitet, længslen efter Vesten, efter en tilværelse med lidenskab og kærlighed.
Andreï Makine er født i Sovjetunionen. I 1987 søgte han asyl i Frankrig. Hans "Det franske testamente" vandt både Goncourt- og Medici-pris i Frankrig. Det er aldrig før sket, at en forfatter har fået begge priser samtidig