Hovedpersonen Annelise Jankow er i London. På et kedeligt hotel, ved at lægge sig til at sove. Hun er matematiker og deltager i et symposium, hvor man næste dag skal diskutere årsagerne til at religion og anden overtro stadig spiller en stor rolle i verden.
Da hun vågner befinder hun sig stadig i sengen, men det er en anden seng, i et andet værelse, og en lille hyrdindefigur – Meisnerporcelæn – tiltaler hende med en grov stemme og beder hende følge med til receptionen. Det viser sig, hun befinder sig i helvede – selv mener hun, at hun er Disneyland, og at det hele er en drøm. ”Jeg er død,” siger hun og bliver belært om, at hun er i det hinsides. ”Der er ikke noget hinsides. Det er en nærdødsoplevelse,” siger Jankow.