"Hver gang jeg kommer på en skole, er jeg lige ved at blive slået ud og må tage mig sammen for at komme over gårdspladsen og ind i selve skolen. Jeg ved godt hvad det er, som melder sig, men jeg har lidt svært ved at forklare det. I hvert fald har det noget at gøre med min egen skolegang som barn. Ulysten til at gå derhen og glæden over at nu var man færdig."
Kunstner og forfatter Herman Stilling deler ud af erindringer fra et langt og spændende liv krydret med en masse finurlige strøtanker. Igennem bogen kommer vi lidt tættere ind på livet af den sammensatte og eftertænksomme kunstner, som har skabt sin helt egen verden, hvor mange af de vigtigste beboere er trolde.
Bogen er oprindeligt udgivet i 1977.
Herman Stilling (1925-1996) var en dansk maler, grafiker og forfatter. Han blev uddannet på Kunstakademiet i 1951 og opnåede anerkendelse i både ind- og udland. Trolden er en gennemgående figur i Stillings litteratur og kunst, og hans interesse for eventyruniverser er blevet sammenlignet med H.C. Andersens. I 2003 blev der oprettet et Herman Stilling museum i de gamle staldbygninger tilhørende Assistens Kirkegård på Nørrebro.
»Nu er det nærmest sådan, at jeg maler for at have råd til at skrive.« Således skriver Herman Stilling i denne nye bog. Og man forstår hans begejstring over pludselig at have opdaget denneevne til at udtrykke sig skriftligt. Stillinger lægger sig i såvel form som indhold tæt op ad hans tre tidligere bøger. Der er dels erindringer om moderen og barndomshjemmet, dels tilbageblik på deførste år i huset i Allerød. Der er beretninger om venskabet og samarbejdet med Erik Nørgaard (tegne- og tv-serien »Anna«), eventyr om nisser og trolde, en smuk historie om en lille drengs førsteerkendelse af døden, som tager sit udgangspunkt i et gammelt fotografi, som Herman Stilling købte på et loppetorv. Uden at det er gået ud over den meget charmerende, umiddelbare fortællerglæde, erder sket en enorm sproglig udvikling, siden Herman Stilling udsendte sin første bog. Det virker, som om han nu til fulde har vænnet sig til også denne udtryksform, som han her behersker lige såsuverænt, lige såvidunderligt fabulerende, som han udtrykker sig i billeder
