En hudløst ærlig og medfølende roman om det, der gemmer sig i hjertet, sindet og sjælen på en kvinde, da hun konfronteres med sin ægtemands pludselige og ekstreme spirituelle omvendelse og er tvunget til at lære, hvordan man er et godt menneske – hvad end det betyder, og på godt og ondt.
Katie Carr er et godt menneske … sådan da. I årevis har hendes ægtemand været selvisk, sarkastisk og på udkig efter noget at tage sig til. Men nu har David forandret sig. Han er også blevet et godt menneske – et virkelig godt menneske. Han har fundet en spirituel leder. Han er blevet venlig, blid og seriøs. Katie er ikke sikker på, om det skyldes en oprigtig omvendelse, en hjernetumor, eller om det måske er Davids hidtil mest ondskabsfulde narrestreg. For Katie finder det nemlig tiltagende svært at leve med David – og med sig selv.
Hvordan man er et godt menneske er en vis og vittig roman fra den forfatteren til High Fidelity og Om en dreng.
Journalisten David og lægen Katie er i sølvbryllupskrise, på skilsmissens rand, da David møder healeren DJ GoodNews og forvandles fra kynisk ironiker til godt menneske, med mange sære konsekvenser til følge
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Hvordan man er et godt menneske af Nick Hornby
"How to be good" er originaltitlen på Nick Hornbys nye roman, som handler om et ægtepar i krise.Katie er læge og gift med David, den vredeste mand i byen og lokal klummeskriver. De har to børn, Tom og...
NH er bedst kendt for nogle gode bestsellerromaner med og for store "drenge" i 30'erne. Med endnu en bog om en selvbevidst, men kriseramt generation rykker vi aldersmæssigt op i 40'erne og denne gang med en kvinde som den centrale figur. Men hvor de storsælgende forgængere dykkede ned i rigtige mandelidenskaber og livsstile som sport, musik og diverse scoretricks, leverer NH med hovedpersonen Katie Carr et både godt og indsigtsfuldt (forekommer det!) kvindeportræt, der samtidig er et portræt af et kedsomhedsramt ægteskab i midtvejskrise. Katie er en travl praktiserende læge gift med den mindre travle bedrevidende og misantropiske klummeskriver David, der klarer det meste af husholdningen og de to halvstore børn Tom og Molly. Men den i egen selvforståelse halvkedelige og retlinede Katie tager til sin egen overraskelse en elsker, som hun egentlig ikke gider, men leder hende på den kedsommelige trummerum. Hun vil skilles, men fyldes med skrupler, flytter alligevel og flytter efter kort tid hjem igen. Den banale rammehistorie opvejes af gode figurer, selvironiske dialoger med en undertone af resigneret bitterhed. Et godt signalement af dilemmaet i et nutidsægteskab: at ville det bedste og samtidig være ramt af midtvejspanik i middelsvær grad