"Vi er ikke født til det liv, vi lever. Vi er snarere født til det liv, vi levede for en million år siden. Og for 100.000 år siden. Og vel stadig for 10.000 år siden – i alle de år, hvor miljøet ganske langsomt afstemte vores arveanlæg. I tiden siden vi begyndte at dyrke jorden, er der ikke sket store ændringer i arvemassen. Dels fordi tiden er så kort, dels fordi vi med vores usædvanligt udviklede yngelpleje i nogen grad har sat den naturlige udvælgelse ud af spillet."
Knud Lundberg fortæller, hvordan menneskets hjerne på mange måder stadig er indrettet til at passe til livet på en bålplads i jæger- samlersamfundet. Hans bog fokuserer på fem af de vigtigste drifter hos mennesket: sult, kønsdrift, kampdrift, flygt- eller flugtdrift og yngelplejedriften.
Knud Lundbergs bog er skrevet i 1976. Evolutionspsykologien har siden da muligvis modbevist nogle af påstandene i "Født til et andet liv".
Knud Lundberg (1920-2002) var en dansk sportsmand, forfatter og journalist, der præsterede at blive dansk mester og landsholdsspiller i både fodbold, håndbold og basketball. Han var hyldet som sportsmand for sine store præstationer og blev efterfølgende en respekteret sportsjournalist og forfatter til en lang række bøger om sport.
I lyset af neurofysiologernes opdagelser om hjernens anatomi i de senere år samt dyre- og menneskepsykologernes erfaringer mener Knud Lundberg, at det nu er på tide, vi realistisk vedgår arvog gæld og anerkender vore medfødte drifters store betydning. Vi kan ikke afskaffe drifterne, der kan lokaliseres til bestemte hjernecentre, ved at undertrykke dem, således som man f. eks. forsøgtemed kønsdriften i Victoria-tiden. Vi må lære at leve med alle vore drifter og hjælpe børn og unge ikke ved at overbeskytte dem, men ved at finde frem til hver enkelts mest frugtbareudfoldelsesområder. Bogen beskriver fem dominerende drifter: Sult, kønsdrift, frygt- eller flugtdrift, kampdrift og yngelplejedrift. Navnlig de to sidstnævntes manifestationsformer gøres der megetud af. Nogle af bogens teorier er ret hypotetiske, men de fleste virker plausible. Dog savnes kildehenvisninger. Lundberg giver også nogle anvisninger på, hvorledes vi kunne indrette vort miljø, såvort liv kunne blive mere ioverensstemmelse med det, vi er født til. En meget tankevækkende og udogmatisk bog, der burde kunne få en stor læserskare i alle bibliotekstyper