Rie kan ingenting se. Og hendes mor lægger slet ikke mærke til, at hun rager rundt i blinde. En dag vågner Rie og opdager, at der er syet to knapper fast i hendes hånd. De skal hjælpe hende med at se. Men hendes verden bliver alligevel mere og mere sløret og surrealistisk ...
Den danske forfatter Dorthe de Neergaard (f. 1967) er cand.mag. i dansk og psykologi og har endvidere gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur, DPU. Dorthe de Neergaard debuterede i 2002 med børnebogen "Skramle Joe" og har sidenhen udgivet et væld af bøger til både børn, unge og voksne.
Forfatteren har bl.a. skrevet Skramle Joe, 2002, og illustrator er medillustrator på Elly & Antonius, 1999. De har skabt en billedbog der på en gang er foruroligende og fascinerende. Den bevæger sig på et ekspressionistisk plan og udfordrer både børn og voksne. Titlen skal forstås bogstaveligt. Rie, ca. 6 år, vågner og to knapper er syet fast på hendes hånd. I skolen drilles hun med en bamseknap moren har syet i hendes bluse. Moren er syerske, og Rie ser dårligt. Som problemerne vokser, noget hendes mor ikke opdager, og Ries syn bliver dårligere, bliver hendes verden mere og mere surrealistisk, en verden morens syting blander sig foruroligende ind i. Først da Rie rækker mor sine øjne, opdager mor, Rie intet ser. Rie får briller, og verden bliver normal. Teksten leger med ordenes betydning, og sprogets udformning på en fascinerende måde. De kunstnerisk udformede illustrationer passer flot til teksten. De udfylder hele siden, på den modstående er tekst og en vignet, ofte syting. De er malet i en ekspressionistisk streg, ofte voldsomme i både motiv og farver, malet i mørke toner med grove penselstrøg og markante beskæringer. For- og bagside er dækkende for indholdet. Billedbogen er for de 5-8 årige. Det er en bog, man ikke lige lægger bag sig, og som man må have fat i igen og igen, fordi den foruroliger en, fordi man prøver at forstå, og som man opdager nye facetter i