Otmars sønner er fortællingen om den unge Ludwig Smit, hans opvækst, ambitioner og længsel efter sandheden i den hollandske skilsmissefamilie, han vokser op i. Vi møder ham da han er ved at arbejde sig op ad karrierestigen hos oliemagnaten Shell, strandet i en snestorm på den sibiriske ø Sakhalin. Vejret tvinger ham til at tilbringe mere tid med Johan Tromp, kronprins i Shell, magtmenneske, multimillionær – og muligvis Ludwigs biologiske far.