Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris.
Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland.