Man siger, at menneskeheden rammes af en stor pandemi hvert hundrede år. Den seneste er Coronapandemien i 2020. Endnu oftere rammes vi af epidemier. For hver gang lærer vi noget nyt, ikke bare om immunitet og vacciner, men også om os selv som individer og samfund. Miraklet på Blegdammen fortæller den utrolige historie om den store polioepidemi, der ramte Danmark i 1952-1953; midt i epidemiens panik skete der et mirakel, som endte med at redde mange liv. Det er teknologi-, medicin- og danmarkshistorie i ét, og det er bogen for dig, der elsker virkelighedens gode fortællinger.