Hvis din nabo var en bil, hvordan ville du så karakterisere ham? Denne bog er en nyklassiker inden for teorien om livstilsanalyser og beskriver, hvordan vi orienterer os i verden gennem praksisser og overfladiske fænomener. Forfatteren Henrik Dahl (f. 1960) fremlægger og diskuterer brugen af den såkaldte Minerva-model, der fungerer som en fortolkende og forudsigende analysemodel inden for sociologien. Modellen bruges i dag af blandt andet marketingsinstitutter til at sige noget om, hvordan folk forbruger og gebærder sig ud fra karakteristika som påklædning, politiske tilhørsforhold og foretrukne transportform.
"Hvis din nabo var en bil" henvender sig til alle, der interesserer sig for eller arbejder med marketing, sociologi og kultur- og forbrugsvaner.
Henrik Dahl (f. 1960) er en dansk sociolog, livsstilsforsker og politiker. I perioden 1988-1990 var han ansat som medieforsker ved DR og har efterfølgende undervist på RUC og Copenhagen Business School. I offentligheden er Dahl særligt kendt som livsstilsekspert fra DR1-programmet "Kender du typen?" og som politiker i folketinget for Liberal Alliance siden 2015.
Bogen beskæftiger sig med den teoretiske baggrund for livsstilsanalyser. Forfatteren har tidligere undervist på Handelshøjskolen og arbejder i dag som forskningschef på et stort markedsanalyseinstitut. Her har han sammen kollegaer udviklet en model, de kalder Minerva-modellen, der, som det hedder, skal danne en fortolkende og prognosticerende ramme om empiriske data og konkrete problemstillinger. Altså kunne udsige noget om, hvorfor vi agerer som vi gør, og hvordan vi vil handle (også bogstaveligt) i fremtiden, afhængigt af hvilke livsstilstyper vi indgår i. Den teoretiske begrundelser for udformningen og anvendelsen af modellen bliver fremlagt og diskuteret, og her bruges det tunge skyts af begreber og fagjargon fra moderne sociologi. Henrik Dahl har i avisartikler og i tv-programmet: "Kender du typen?" kunnet vise, hvordan vi tilsyneladende opfører os som vanedyr, og ved gennembladning af bogen kan man finde underholdende eksempler på sammenhænge mellem bilmærke, påklædning og politisk tilhørsforhold. Men det er de teoretiske overvejelser, der er dominerende, og bogen henvender sig derfor især til sociologer, marketingsfolk eller andre med teoretisk eller praktisk interesse i livsstilsforskning
