Nikolaj føler sig anderledes. Han stammer, og i skolen bliver han drillet med det. Men en dag starter han på et taleinstitut, og pludselig bliver hans hverdag anderledes.
Linda Lassen (f. 1948) er oprindeligt uddannet lærer og arbejdede som fængselslærer, imens hun sideløbende læste til psykolog. Lassen fik sin litterære debut i 1999 med digtsamlingen "Balloner flyver væk", men specialiserede sig derefter inden for børne- og ungdomslitteraturen, hvilket blandt andet kom til udtryk i bøgerne "Louise" (2001), "Aftalt spil" (2008) og "I vægtens tegn" (2003).
Nikolaj stammer og han bliver drillet i klassen. Det hjælper da han starter på taleinstituttet. Her lærer han at styre sin stammen noget og får nye venner
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Disse to letlæste bøger for børn fra ca. 10 år handler om Nikolaj på ca. 12, der stammer. I Nikolaj og de andre bliver Nikolaj drillet i klassen. Han begynder på taleinstitut og lærer at stamme på en mindre anstrengende måde. Samtidig bliver han mere åben om sit handicap. Sammen med sine nye venner her laver han et band. I Nikolaj og Line vil han gerne gøre indtryk på Line, men tror ikke selv på sine chancer. Skolekomedien, der først tegner til fiasko, ender dog med succes, også i forhold til kammeraterne og Line. Det hele virker realistisk, både Nikolajs følelser, spillet mellem kammeraterne og undervisningen på taleinstituttet. Sin stammen kommer Nikolaj, og de fleste stammere, nok aldrig af med. Så budskabet er accept af ens egen situation, kontrolleret stammen, åbenhed og inddragelse af kammeraterne. De mange oplysninger om stammen gør, at bøgerne ikke bliver almindelig fritidslæsning, men nutidig og positiv brugslitteratur som vil være fin til en snak med børn, der stammer, og deres (klasse)kammerater. Teksten er kort, verssat og med stor typografi. Forsiderne er enkle og tiltalende. Eneste sammenlignelige bog er Hej Jeppe (1997/22). Den minder en del om bøgerne her, men har en lidt yngre målgruppe
