"Guyon gik frem mod de to mænd, men sergenten standsede ham med en håndbevægelse, idet han sagde: - Hold dig på afstand; du er sikkert smittespreder. – Jeg! Jamen, min kone er død af lungesot, ikke af pesten. I to år har hun spyttet blod; du kan selv spørge bartskæreren, som plejede hende. Pesten var endnu ikke nået til Aiglepierre, da min kone døde. – Hvis den fyr var smittespreder, sagde den gamle saltsyder, mens han greb fat i Mathieus nøgne arm, så ville jeg havde været smittet for længe siden. Og han ville ikke have kunnet arbejde, som han gør."
Mathieu får under Trediveårskrigen arbejde som graver i en pestlejr i Franche-Comté. Arbejdet er farligt og modbydeligt, og den unge mand bliver vidne til frygtelige lidelser. Han oplever imidlertid også venskab og sammenhold, som man kun kan knytte til lidelsesfæller i en så grusom tilværelse.
"Ulvetider" er første del af Bernards Clavels spændende tetralogi "Himlens søjler", der fortæller om livet i Frankrig og omegn under Trediveårskrigen i første halvdel af 1600-tallet.
Bernard Clavel (1923-2010) var en fransk forfatter, der skrev en lang række bøger til både unge og voksne. Han debuterede som forfatter i 1956, og mange af hans bøger er blevet oversat til fremmedsprog. Bernard Clavel har vundet flere prestigiøse litteraturpriser og er særligt kendt for sine historiske romaner.
Første del af romancyclus (fire næste i 1987, hvor også TV-serien, vist i Frankrig, instrueret af danskeren Gabriel Axel, vises). Dette bind foregår i Franche-Comté i vinteren 1639, hvorlandet plages af krig, sult og pest. I den lille by Dalins udkommanderes den unge Mathieu til at arbejde som graver i pestlejren uden for byen, hvor de pestramte er jaget ud. På vejen og i lejrenfølges han med en jesuiterpræst, der får en kolossal menneskelig indflydelse på ham. Han stikker af fra lejren og møder en lille flok på flugt fra krigen og pesten til Schweiz, og han fristesstærkt til at tage med dem, men han mærker stadig præsten i sig som sin samvittighed og vender tilbage til lejren, tids nok til at lukke præstens øjne og begrave ham. Pesten mister sit tag, og defå overlevende vender tilbage til byen, men Mathieu hænges, fordi han deserterede fra pestlejren. Bogen virkede på mig som en afsluttet roman. De to hovedskikkelser, præsten og Mathieu dør. Der eringen større dramatik i den,men den er fremragende skrevet, man ligefrem mærker kulden og sulten og hører ulvehylene og de syges jamren og lugten fra de pestsyge, og man lider med menneskene.Forf. (første gang på dansk?) er erklæret pacifist og vil med bogen vise, at selv om tiderne skifter, ændres menneskets grusomhed og lidelser ikke. Spændt på, hvordan den fortsættes
