"Garman & Worse" er en samfundskritisk roman om et norsk handelshus' historie. Romanen tegner et omfattende billede af en kystby i Norge i 1870'erne, hvor industrialiseringen har taget fart og skibsfarten går fra sejl til damp. Klassehadet er for en stund ved at afløse patriarkatet og de økonomiske modsætninger i bysamfundet præger dagligdagen. Det er en rå og realistisk fortælling, der afdækker alle former for magtudnyttelse og undertrykkelse af tjenestefolk, arbejdere, kvinder og børn.
"Garman & Worse" er Alexander Kiellands første roman og stiller i tråd med 1880'ernes moderne gennembrud spørgsmål ved autoriteternes legitimitet i samfundet og sætter problemer under debat.
Alexander Kielland (1849-1906) er en af de mest kendte norske forfattere fra 1800-tallet. Hans mange romaner og noveller er skrevet i en realistisk og samfundskritisk stil og nyder stor anerkendelse også uden for Norges grænser. Han debuterede med "Novelletter" i 1879 men er bedst kendt for slægtsromanen "Garman & Worse" fra 1880.
Denne roman anses for at være et hovedværk i Norges nationallitteratur og udkom første gang i 1880. Udgaven her er i billigbogsudstyr, trykt med en middelstor sats og forsynet med gloseliste,idet bogen er på norsk. G og W er både navnet på et stort handelshus og på flere generationer fra de to vigtigste familier i bogen. Omkring dem grupperer sig teologer, embeds-mænd og længere bortearbejdere i firmaet. Denne struktur giver anledning til mange diskussioner af tidens, 1870'ernes store spørgsmål: bl.a. forretningsdrift, etik, moral og kvindens emancipation. Kielland har ogsåblik for svælget mellem rig og fattig; men som det jo ofte er tilfældet med romaner, bærer kærligheden, og hvem der bliver gift med hvem, handlingen fremad. Personerne skitseres med let hånd, oftekun med enkelte og gentagne træk, medens de forskellige miljøer er tegnet godt, og de skiftende scener står klart. Alt i alt en familieroman, som kan virke en anelse tung og kræver lidt tålmodighedaf læseren; den kanbruges på linie med Huset Buddenbrook og vil fortsat blive læst af litteraturhistorisk interesserede
