"Ofte – og noget sensationspræget behandler medierne tilfælde, hvor børn er blevet anbragt uden for eget hjem. Deres forældre har enten svigtet dem groft i omsorg eller direkte mishandlet eller seksuelt krænket dem.
Men når medierne behandler disse begivenheder, får man som oftest det indtryk, at der altid har været tale om psykologers eller socialrådgiveres fejldispositioner. De har – hedder det – handlet mod bedre vidende og på formynderisk vis blandet sig i almindelige familiers indre anliggender."
Børnepsykolog John Aasted Halses bog fra 2001 forsøger at nuancere debatten om omsorgssvigt og anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen belyser det følsomme emne nøjsomt og grundigt og giver endvidere vigtige råd til, hvordan man på bedst måde griber ind, hvis man bliver vidne til omsorgssvigt.
John Aasted Halse (f. 1946) er en dansk børnepsykolog og forfatter. Han har skrevet en lang række bøger om børnepsykologi og børns trivsel. I mange år var John Aasted Halse formand for Børns Vilkår, og han har i øvrigt deltaget flittigt i den offentlige debat om børn og barndom.
John Aasted Halse er børnepsykolog og formand for foreningen Børns Vilkår. Han er en ivrig deltager i debatten om børns forhold. Med denne bog om truede børn og deres familier ønsker han atfremme 2 formål. 1) at nuancere den ofte meget sensationsprægede behandling, som gives i medierne, når børn anbringes uden for eget hjem. Man får ofte det indtryk, at det hele skyldes psykologersog socialrådgiveres fejldispositioner. 2) at give en ajourført viden om de faktiske og aktuelle forhold. Som begreb er 'børnemishandling' først blevet accepteret i 60'erne i Danmark. I dag talerman mere om omsorgssvigt, som dækker mere. Det bruges overalt, når voksne, der står børn nær, svigter deres ansvar m.h.t. omsorg, tryghed og stabilitet. Forf. prøver at finde en forklaring på,hvorfor omsorgssvigt finder sted, hvad det betyder for børnene, og hvad der kan gøres for at hjælpe de ramte børn og deres familier. Han inddrager det nyeste lovgivningsarbejde, som blev afsluttetforåret 92, og hvor isærforslaget om børns ret til at henvende sig til de sociale myndigheder uden om forældrene har skabt debat. Bogen vil fint kunne bruges i uddannelsesinst. og af ansatte. Defremsatte synspunkter, som ofte er noget kontroversielle, vil også betyde, at bogen kan danne udgangspunkt for debat for bl.a. politikere og socialarbejdere
