»… der kan ligge et helt liv i emner, der aldrig bliver talt om, men bare tilfældigt bliver antydet, strejfet og diskret lagt til side med det samme.«
Gennem fire nedslag i en mands liv får vi et indblik i de skuffelser, nederlag og glæder, der former et menneskeliv på godt og ondt. For hvilke minder står tilbage som de mest ægte? De ulykkelige eller de lykkelige?
En mand af få ord er en løs kortlægning af en ganske almindelig mands liv.
Hvilke oplevelser står stærkest og betyder mest i et menneskeliv? En almindelig mand fortæller om fire episoder i sit liv, der har været med til at forme ham som person og mand
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Historien er fortalt præcist og ligefremt i et let tilgængeligt sprog. Kim Karmark formår med enkle midler at tegne et overbevisende portræt af en mand gennem nogle af de begivenheder, der er med til at definere ham som menneske. Der står rigtig meget mellem linjerne, og som læser lukkes man mere og mere ind i fortællingens dybere lag. På overfladen hersker den rationelle og faktuelle verden, og derunder de svære følelser og mange årsager til, at livet blev, som det blev. Bogen lægger sig fint i forlængelse af forfatterens tidligere bøger