En bog om kvinders venskab. De to hovedpersoner kommer fra lande med vidt forskellige kulturer, religioner og styreformer. Og ikke mindst forskellige fordomme. Inge er svensk, forhenværende lærer, nu skriver hun lærebøger. Hun er fraskilt og mor til to voksne døtre. Mira er chilensk indvandrer. Hun kom med sin mand og sine to sønner til Sverige efter Pinochets blodige kup. Hun siger, at hun blev født, da hun kom til Sverige og fik værdi som menneske. Også Mira er fraskilt. De to kvinder mødes tilfældigt. De begynder at ses, hjælper hinanden og lærer hinanden at kende. I deres samtaler kommer fortrængte erindringer af frygtelige begivenheder frem. Men venskabet hjælper dem til at bearbejde det, der er sket og finde en måde at forholde sig til nutiden på. Trækfugle er en både dramatisk og hverdagsnær bog om den brydningtid, vi alle lever i.
Trækfugle er en både dramatisk og hverdagsnær bog om den brydningstid, vi alle lever i.
Svenske Inge og chilenske Mira mødes tilfældigt, efter Mira har boet mange år i Sverige. De har meget at give hinanden og oplever også derigennem deres egne livsforløb på godt og ondt
Anmeldelse:
Anmeldelse af: Trækfugle af Marianne Fredriksson
src="https://www.liIntens og inderlig bog, som på én gang er et kammerspil om venskab og en reportage fra den verdenspolitiske scene om diktaturets ofre. Anbefalet af bibliotekar Mie Henriksen, Hammel...
Trækfugle er en roman om to modne kvinder, svenske Inge og chilenske Mira, begge er fraskilte, ca. 50 år, har voksne børn og ulykkelige erfaringer fra livet. De mødes tilfældigt og et varmt venskab opstår mellem dem. De er som nat og dag, Inge som repræsentant for den svenske kølighed og rationalitet, og Mira med et temperament, der kan slå gnister. Mira er flygtet fra Pinochets Chile med mand og to sønner, en tredje søn blev skudt inden de kunne forlade landet og en datters skæbne er uvis. Mens hun fortæller sin historie til Inge tvinges hun til at genopleve alle de frygtelige begivenheder, hun har været udsat for. Samtidig er fortællingen med til at sætte Inges eget liv i perspektiv og hun må også løse op for alle fortrængningerne. Der grænser for hvor meget virkelighed et menneske kan tåle, men når den ene er svag er den anden stærk, og venskabet hjælper dem til at få bearbejdet deres ulykkelige oplevelser og finde en måde at forholde sig til nutiden på. M.F. nærmere præsentation er nærmest overflødig er bare god, hendes romaner er almenmenneskelige, personskildringerne er varme og levende, og der er både handling og dybde i hendes romaner. Jeg måtte læse bogen i et stræk