I "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" belyser Karl Christian Lammers den mindre kendte del af tysk historie under Hitlers regime, nemlig historien om nazismens modstandere. De kom fra mange sider, både fra socialistiske partier og senere også fra borgerlige og militære kredse. Parterne blev aldrig en egentlig samlet opposition, og mange måtte gå under jorden eller lade livet i koncentrationslejre for deres oprør mod regimet. Efter et bombeattentat mod Hitler i 1944 blev modstandskampen en endnu farligere affære.
Karl Christian Lammers (f. 1943) er historiker, kommentator og lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, især nazismens historie og tysk historie og politik efter 1945. Han er forfatter til en række historiske værker, herunder "Føreren. Hitlers politiske karriere" (1991), "Hitlers modstandere. Det andet Tyskland 1933-1945" (1996) og "Goebbels. Hitlers spindoktor" (2008). Lammers bliver ofte benyttet i medierne til at kommentere tyske forhold og var desuden en del af redaktionen af tidsskriftet European Contemporary History i London i perioden 1992-2007.
Om den socialistiske og borgerlige opposition i det nazistiske Tyskland og den militære modstand, der kulminerede i attentatet mod Hitler
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Historikeren Karl Christian Lammers, der tidligere har beskæftiget sig med nazismens Tyskland, redegør her for regimets modstandere i selve Tyskland. Der er tale om en videnskabeligt funderet bog, der henvender sig til historisk interesserede, og ikke om en mere underholdningspræget skildring, der også kunne have set dagens lys på grundlag af dette stof. Litteraturen om emnet på dansk er ikke stor, men så meget desto større på tysk, hvilket fremgår af den omfattende litteraturfortegnelse. Fremdragelsen af denne tyske opposition, der var, om ikke stor, så dog tilstedeværende, er vigtig for at kunne dulme den tyske samvittighed i forhold til nazismens ofre. Modstanden kom fra mange sider, men var i 1944 totalt nedkæmpet, især efter bombeattentatet mod Hitler, forøvet af Graf von Stauffenberg d. 20. juli 1944. Det blev således ikke disse modstandsgrupper, men derimod krigsnederlagene, der gjorde det af med nazismen. I starten var modstanderne medlemmer af de socialistiske partier. Senere fulgte borgerlige og militære kredse, hvis modstand kunne være problematisk, da der ikke altid var tale om modstand mod antisemitisme og diktatur. Endelig var der enkeltstående grupper, som f. eks. Rote Kapelle. En saglig, men relativ let tilgængelig bog
