Som 19-årig rejser Lucy fra sin vestindiske fødeø til USA for at arbejde som au pair for en rig, hvid familie, som hun omfatter med en blanding af vrede og medfølelse
»Mit livs projekt var blevet at lægge så megen afstand som overhovedet muligt mellem mig selv og de begivenheder, hun omtalte i sit brev«, sige Lucy om sin mor, der er en kvinde med intimtkendskab til vodoo og had - elsket så smerteligt af datteren, at hun må forlade sin varme vestindiske ø og blive au pair pige i en kold storby i USA. Lucy beskriver sin tilværelse fra hun somnittenårig kommer til sin rige, hvide værtsfamilie til hun et år senere har fundet en lejlighed sammen med en veninde. Lucy er en ubarmhjertig iagttager af sig selv og sin amerikanske familie. Alter tilsyneladende harmonisk mellem ægtefællerne, men Lucy gennemskuer med sit uspolerede instinkt falskheden og forstillelsen og ser den blanke overflade krakelere længe får de selv. Lucys rejsefra sit hjemland, som trods sin dejlighed er en andenklasses koloniseret legeplads for de rige, er også hendes benhårde vilje til at overleve i den rigtige og rige verden. Som i forfs. tidl. AnnieJohn beskrives en frigørelsefra en herskesyg mor. Dette forhold og Lucys chokoladebrune hud holdt op mod den hvide klasse, er bogens balancepunkt. Kincaid er fascinerende og den danskeoversættelse er funklende og smidig. Kærlighed, mor-datter forhold, tredie verden kontra vestlig: Dette er bogen, der kan læses på alle planer
