Tabet af en ægtefælle er ikke blot hårdt, fordi man mister en af sine nærmeste og højst elskede, men også fordi hele hverdagen forandres, når man mister sin livsledsager. Sogne- og hospitalspræst Bente Chemnitzs bog "Når ægtefællen dør" fortæller, hvordan man kan komme videre på en ordentlig måde, når ens ægtefælle er død. Bogen tager udgangspunkt i de mange sorgsamtaler, hun har haft med pårørende under sit arbejde som sogne- og hospitalspræst.
Bente Chemnitz (1951-2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.
Forfatteren, som er sogne- og hospitalspræst, fortæller med udgangspunkt i sorgsamtaler med pårørende, hvordan man kommer videre efter tabet af en ægtefælle. Illustreret med prosadigte
Anmeldelse:
Lektørudtalelse
Cand.teol. og præst Bente Chemnitz har samlet en række fortællinger om tab af ægtefæller, og hun har valgt at skrive om dem, der kom godt igennem sorgen. Det er en positiv bog, som kikker ind bag de forskellige reaktioner og kan styrke dem, der står i samme situation. Ikke alle ægteskaber er fuldkomne, og der er hjælp til at komme overens med det, der ikke kan ændres. Også for voksne børn, familie og venner, som ofte står magtesløse, da de ikke har så megen erfaring med døden, vil bogen være en god hjælp. Der er et afsnit om alt det praktiske, der foregår ved begravelsen, valg af salmer, taler, gravsted, om børns deltagelse m.v. I slutningen er der en kort beskrivelse af sorgen, dens faser og om at give og modtage hjælp. Digtene i bogen understreger dette budskab. Bogen hviler på et kristent grundlag med respekt for det individuelle. Det er en smuk bog med en pæn stor typografi, som vil tiltale ældre mennesker