"Kvindeoffentlighed 1968-75" handler om 1960’ernes og 1970’ernes kvindelitteratur og kvindebevægelse samt deres brug af tekstlige og ikke-tekstlige kommunikationsformer. I bogen beskrives den historiske baggrund for periodens kvindemanifestationer i den litterære offentlighed og gennem kvindebevægelsen, der opstod parallelt med ungdomsoprøret i de sene 60’ere. Anne Birgitte Richard undersøger, hvordan den økonomiske samfundsudvikling og den politiske offentlighed op mod ’68 samt tidens kønsrolledebatter afspejlede sig i kvindelitteraturen med dens kvindepolitiske brud med modernismen og lyriske nybrud. Bogen er et relevant bidrag til forståelsen af kvindebevægelsens politiske, kulturelle og økonomiske betingelser og omvendt, hvordan kvindebevægelsen og dennes litterære bidrag påvirkede samfundet i en tid, der var præget af oprør mod autoriteter, reaktionære normer og konservative kønsrolleforståelser.
Anne Birgitte Richard (f. 1950) er professor i dansk litteratur og har siden 1980 været tilknyttet RUC. Richard var en del af den første kvindeforskningsbølge i 1970’erne og har siden været en af Danmarks førende forskere i kvindelitteratur og kønsforskning. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler om emnet, herunder "Kvindelitteratur og kvindesituationen" fra 1976, og "Kvindeoffentlighed 1968-75" fra 1979. I 2005 forsvarede hun sin disputats "Køn og kultur", der omhandlede kultur, modernitet og kvindelitteratur i 1930’ernes og 1940’ernes Danmark. Som redaktør har Richard blandt andet stået bag "Den nordiske kvindelitteraturhistorie" ligesom hun har deltaget i flere forskellige litteraturformidlingsprojekter.
Efter et rids af den historiske baggrund for kvindebevægelsens opståen gennemgås kvindelitt. opdelt i 4 kategorier: den traditionelle del, f. eks. Karen Enevold, Anna Ladegaard, modernistiskelyrikere, Inger Christensen, Charlotte Strandgaard, kvindebøger med kvindebevidst holdning som Jette Drewsen, Margit Simonsen, og dokumentarbøgerne, Stenbæk Jensen, Dagmar Andreasen. I anden delbehandles kvindebevægelsen, dens organisation, aktiviteter og litteratur, tidsskrifter samt bøger skrevet ud fra det private udgangspunkt som Maria Marcus' Den frygtelige sandhed og de pædagogiskebøger som Kvinde - kend din krop. Bogen afsluttes med skildringer af kvindefilm, -billeder og -sange. Bogen beskriver således udviklingen fra de traditionelle romaner til den litt., der overskriderde institutionaliserede kommunikationsformer, både i litterær teknik, idet fiktionsformen prioriteres lavt, og i bruddet med professionalismen. - Bogen er en videreførelse og udbygning afKvindelitteratur ogkvindesituation, 1976 og er skrevet som en besvarelse af en prisopgave. Forf. placerer sig inden for den akademiske tradition, hun forholder sig beskrivende og ret neutral overfor stoffet og underbygger sine egne grundige analyser af enkeltværker med andres opfattelser og anmeldelser. Derved bliver bogen ikke så markant som Jette Lundbo Levys De knuste spejle, 1976, derbehandler mange af de samme bøger. I første halvdel af bogen er der svært tilgængelige afsnit, andel del er derimod levende skrevet. Udførligt noteapparat. Person- og emneregister
